Vi ønsker bl.a. at være en effektiv, god og rummelig
arbejdsplads med plads til forskellighed.
Udgangspunktet for vores personalepolitik knytter sig til livsfaser. Og afhængig af hvor man er i sit liv, kan der være brug for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.
Helhedstænkning er derfor en naturlig del af vores ledelsesgrundlag.
Ud fra en helhedsbetragtning af både miljø og kvalitet indkøber vi produkter, der minimerer miljøbelastningen og samtidigt sikrer væsentlige hensyn til arbejdsmiljøet.
Nemrens er konstant i dialog med leverandører for løbende at nedbringe forbruget af miljøskadelige stoffer. Vores moderne maskiner og avanceret veje- og måleudstyr overvåger og sikrer, at energiforbruget holdes nede til gavn for miljø og mennesker.
Vi doserer til enhver tid nøjagtig kun de absolut mindste mængder sæbe og rensemiddel, og vores stordriftsfordele gør, at den samlede miljøbelastning pr. enhed bliver blandt de laveste i branchen. Vi følger konstant den teknologiske udvikling, og vi ved derfor, at de moderne vaske- og rensemetoder som vi benytter, er de mest skånsomme, når kravet er, at tekstilerne skal være optimalt rene.
Nemrens lever op til alle bestemmelser i Renseribekendtgørelsen, som er at læse her: Renseribekendtgørelsen
Vi vil gerne høre fra dig! Du er altid velkommen til at tage kontakt og få en helt uforpligtende snak om, hvad vi kan hjælpe dig med.